Jeg har lavet mange (rigtig mange) forskellige håndtag gennem
tiderne.
Dem jeg syntes bedst om, og dem jeg bruger nu, er lavet af 2 stykker
33 cm lange og 12 mm tykke alluminiums rør. Disse er bukket (vinklet om du vil)
ca. 30 grader omkring et punkt 12 cm fra øverste del af røret. Derefter er der
boret huller til liner i top og i bund. Og til sidst er der viklet noget tyndt
cykelstyrs tape omkring, for ikke at få alluminiums farvede fingre. Jeg har
prøvet at vikle tykt skumgummi og andre ting omkring røret for at gøre dem
tykkere og mere bekvemme at holde på. Men den bedste "føling" med dragen er nu
altså at have så lidt på som muligt.
Line længder:
Selv har jeg
linesæt i henholdsvis 7 meter, 10 meter, 12.5 meter og 25 meter.
Med 7 meter
og 10 meter er det nemmest at lave trick. Såsom at hive i alle snorene således
at man kan gribe dragen, for derefter at kaste den ud igen. Det ser vældig fancy
ud.
25 meter er primært hvis man ønsker at lave figure i luften med dragen. Dertil er de korte liner lige korte nok til at have et flyve område der er stort nok. Længere liner en 25 meter kan på ingen måde anbefales.